Dagens

Folkets Dom

Dyrene har fået forstand, har dræbt menneskene og skal nu skabe deres eget samfund. Gedefarm er et demokrati men Grisefarm socialistisk med Vladim som eneherskende præsident.
Nu gør grisene oprør og under påskud af at bringe præsidenten i sikkerhed føres han til kupmagernes hemmelige sted.


I udkanten af et militærområde er der en tidligere garage med et lille kontor og en baggård. et bord er stillet op dækket af et klæde ensfarvet mørkt. på væggene er der søm der stritter der har hængt noget engang men det er længe siden. et vindue er der ud til gården med snavsede ruder gulvet er gamle brædder der knager når man går. bag bordet sidder i uniform en ged et svin og en løve det er højt rangerede officerer. over for dem står en gammel stol har sikkert stået her altid. ved døren står en puma og en chimpanse klædt i sort. de har knipler i bæltet og jakken knappet op i halsen ingen siger noget. en nyhedsreporter er der også med kamera og mikrofon også han er klar. alle venter så høres bilen nærme sig. den holder lige uden for skuret men ingen i skuret rører sig. en officer træder indenfor gør honnør og står ret. journalisten tænder for kameraet og ind kommer præsidenten forfjamsket og læspende på alle fire. snuser lidt rundt og sætter sig
- hvad er det her?
- er dit navn vladim ivanovitj vybor naroda?
- jeg er præsidenten hvis i skulle være i tvivl
- du er anklaget for groft svig forrædderi mod befolkningen for at at have beordret massehenrettelser uden dommerkendelse.
vladim råber officeren ind i hoveder at de aldeles ikke har ret til at anklage ham
- hvad er det her for en forestilling?
præsidenten står foran en dommer og to militære officerer der har mandat til at dømme. straffen vil blive mildnet hvis han tilstår. vladim rejser sig på bagbenene og truer de tre ved bordet
- det vil få alvorlige konsekvenser det må i være klar over tilbageholde præsidenten jeg har aldrig hørt mage
snakken går frem og tilbage præsidenten er tilbage i sin gamle rolle ikke spor forvirret eller ukoncentreret han kæmper for sit liv. en dom bliver afsagt dødsdom som skal eksekveres omgående. de to vagter ved døren går med præsidenten om i baggården hvor hans hænder bliver bundet på ryggen og han bliver placeret med ansigtet mod muren stående på bagbenene. slaget i nakken giver en knasende lyd han falder om og får et slag mere af den anden men dennegang i panden. journalisten har optaget alt der er foregået i rummet men henrettelsen kun gennem vinduet. først bagefter dokumenteres præsidentens maltrakterede ansigt.

Fra roman under udarbejdelse Hvor sød er Kærlighed?

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.