Livet var en nydelse problemfri
i en have uden ukrudt
podet med skønhed som hun selv.
En regnvejrsdag på indkøb
i gågadens tilbud til slentrende
stopper hun pludselig op
rammes som af et uvarslet lyn og ordet:
Eksistens.
Blackout eller hjerneblødning
hvor længe hun stod der i regnen
midt på gaden fanget
af uendelig ensomhed
vidste hun ikke.
Tiden spadserede velkendt forbi
men selv var hun som afsløret.
Anklaget.
Skulle hun erkende og tilstå
eller forsvare sig?
Eksistens. At ryste ordet af sig
gå på cafe og genfinde
sin vante ro og balance var umuligt.
Hænderne gav slip på pakker og poser
for hendes øjne blev vist billeder.
Øjeblikke hun aldrig havde set.
En kvinde også på indkøb
rakte hende de poser og pakker
der lå spredt på gaden.
Hun tog imod og sagde tak.
Våd i ansigtet for det regnede.
fra digtsamlingen Snart brister alt
https://mortenbo.com/manus/digte/GGADEN.htm