Øjenvidneskildring fundet i kirkens krypt:
De kom om Natten med Hakker og Køller brød Døren op og et Svin med gloende Øjne stod i Hallen jeg saa det da Herremanden blev væltet omkuld og bidt saa skammeligt at Blodet flød saa gik jeg videre rundt paa Herregaarden og jeg gemte mig paa Loftet hvor jeg laa mussestille under nogle Presseninger.
Da morgenen kom læssede de alle lig og det var alle der boede paa Herregaarden undtagen mig paa en Ladvogn og kørte væk. Det var først Dagen efter jeg turde forsøge at flygte. Det jeg oplevede gik over min Forstand for Blodet fra Ladvognen var dryppet paa Jorden saa jeg kunde se hvor de var kørt og der i en Lysning i Skoven lidt væk fra Stien laa en Bunke Lig med stirrende Øjne og blodigt Tøj Natskjorte Uniform Arbejdstøj Stadstøj ogsaa nøgne Kvinder laa der bare smidt i en Bunke og Børn stadig med Dukke eller Bamse i Favnen hvilket Syn jeg kunde end ikke græde for der i Bunkens udkant Fruen og Herren og deres seks Børn Avlskarl og Kokkepige alle fra Herregaarden bidt ihjel. Jeg rørte Herrens Kind den var kold og gusten hans Fingre krampagtigt knyttede saa lukkede jeg hans Øjne det tomme stive Blik og løb jeg løb og skjulte mig og løb igen indtil jeg naaede Herregaarden Shackenborg hvor Herremanden skrev for mig denne Beskrivelse saa det kan blive kendt for Eftertiden hvad der skete med Menneskene.
Straks efter forlod han med sin Familie sin elskede Herregaard for at søge frelse sydpaa og jeg gik til Kirkens Præst og bad ham sørge for at min Beskrivelse af hvad jeg saa skal blive erfaret for Eftertiden.
I Guds vold Eders ydmyge Tjenerinde Gabriella Holsting
Fra romanen HVOR SØD ER KÆRLIGHED
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.