Dagens

Giant leap for women

Sisse og Fanny beholder overtøjet på, for der er koldt i maskinen. De sidder ud for venstre propel og da den starter giver det et sådant ryk at de kommer til at grine af forskrækkelse. Og igen da den anden motor sætter igang og får vægge og gulv til at ryste. 
- Lissom rumfærgen.
Jo farligere det bliver, jo mere laver de sjov, og det er kun et år siden rumfærgen Challenger eksploderede efter 40 sekunder i luften.
- Og en skolelærer hvad hed hun?
- Alle hendes børn så det på tv.
- Surprise.
Da de er kommet i luften trækker Sisse Fanny til vinduet, så de sammen kan se ned.
- Dybt at falde.
- Vi er ikke oppe endnu.
- Hvor oppe?
- I rummet.
- Small step for man.
- Her dufter af parfume.
- Giant leap for women.
- Yes female spacewalker.
- Svetlana.
- Skal vi tage springet?
- Hvor langt op skal vi, før vi ikke falder ned?
At grine sammen giver dem en fælles identitet, og det elsker de at ligne hinanden, være ens det giver tryghed
- Færge eller falde?
- Til Venus med Buzz.
- Hvem er det?
- Nummer to på månen.
- Så hellere Gagarin.
- Han er jo død.
- Isaac Newton.
- Han var da ingen astronaut.
- Men han opfandt tyngdekræften.
Pigerne er 22 år og single men griner og fniser som teenagere. De nyder når det hele rasler og gulvet gynger.
- Mir.
- Nå ja lad os tage til Mir.
- Hvis sardindåsen her kan klare turen.
- Hende kvinden der fløj alene i sin egen maskine jorden rundt?
- i 30'erne.
- Hun forsvandt.
- Faldt ned. Stillehavet.
- Amelia Earhart man fandt hende aldrig.
- Dybt at falde.
- Prøv lige at se hvor hurtigt det går.
De klumper sig sammen foran vinduet, hvor propellen pisker rundt.
- Tænk hvis den røg af. Der er langt ned.
- Hvad gør piger, når de skal tisse i rummet?
De fniser så højt at Gorm i sædet foran dem vender sig om og smilende kommenterer deres latteranfald.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.