Dagens

Gifttyde og Hjortemarv

- Har snart kogt i et døgn kan du smage marven? Det er flækkede knogler af kronhjort kødet ligger i  fryseren naboerne er så flinke kommer gerne med noget når de har været på jagt. Går du på jagt? Det skal du så du kan få noget ordentligt at spise for de der tremmekalve og tamsvin det er altså unaturligt og så vacuumpakket med udløbsdato jamen kød skal da hænge og modnes. Kæles for som kattene det elsker de at smyge sig om benene på mig så jeg aldrig har mus. Den er bitter ikke? Jeg smager en skefuld og nikker.
- Det er gifttyde den gror kun i sumpede områder ret sjælden er den hvis du spiser stilken rå får du kramper i hele kroppen kan ikke trække vejret og hjertet holder op at slå det er den giftigste af alle planter så jeg bruger den kun i små mængder. Kunne du smage marven? Den giver suppen en karakteristisk eftersmag af råd og muld det tager toppen af det bitre. Hun rører i gryden og slukker for blusset.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.