Den blødeste sorte muld
bliver løftet så forsigtigt
en mundfuld ad gangen
fra grav til bjerg.
Så kommer målebåndet frem
for dybden skal passe.
Grusgangen bliver revet
og den smukke
dampende bunke muld
dækket med en flagrende
beskidt pressening
Skovl og spade lagt på
for at forhidre den i at flyve
og afsløre at der er gravet en grav.
Og en træbro lægges over
og kæder monteres
til at sænke kisten i graven.
Det var i forgårs han døde
og flag gik på halv
den hvide kiste står i kirken
smykket med blomster og bånd
i en række mod alter og knæfald
og båndene er lagt så de
sidste ord kan ses.
Familien er kommet
og de snakker hvisker dæmpet
for han ligger jo lige ved siden af.
Bånd rettes ud
buketter kommer til
lysekronerne blinker nypudses
Syvarmede lysestager
tændes på en kontakt
og på alteret to kandelabre
med rigtig stearin og levende flammer
de tændes dog først
når begravelsen om lidt går igang
Uden for kirkegården
skal han ligge
indenfor er der ikke plads
der står stenene tæt
spredt som drysset
af en løs hånd.
Så for at par år siden
tog man nabomarken i brug.
På rad og række
ligger de nye gravpladser
i ætsende orden.
Man bliver lagt ned efter numme
kronologisk og ikke efter familie
som i den indre gravplads.
Den sidste var Sigurt
kun 17 år han hængte sig
på filetfabrikken
det var hans far der fandt ham.
Helt nede i hjørnet uden for nummer
er hans gravsted
stenen en engel
der omfavner Sigurts portræt
Og to lygter er der med solceller
de lyser om natten og dyr
hundehvalpe i fajance
og statuetter og graveren
som med hjælp af to sønner
er blevet færdig og fået skiftet skjorte
fortæller om skeletter
der kommer tilsyne fordi
de gamle grave ikke var dybe nok
Det ligger gebisset så og smiler
.
På Færøerne skrev jeg jeg digtet om kirkegården og var med til begravelsen og fik en god snak med graveren. Nu har jeg så rettet det til..