75 og det tynder ud på bænken, flere og flere omkring dig er gået bort, nej sludder de er lagt i kisten, i graven og kremeret, altså de er døde, så mærkeligt at hele befolkningen nu er yngre end dig.
Den tid hvor du følte dig mindreårig og så op til de ældre er slut, nu er alle yngre, verden styres af forvoksede børn, ikke underligt det kører ad Pommeren til, men det er ikke dit ansvar. Du har lov at ryste opgivende på hovedet og ikke bekymre dig om fremtiden.
Ja ja, snart 80 så må du gå forsigtigt, for du er blevet klodset med alderen, støder ofte ind i noget, snubler let og har altid sår på benene og skrammer i ansigtet, det hører med, at huden nemmere brister, og blodet drypper, du mærker det ikke, og andre ser det før dig.
Omsorg – omsorg dine børn behandler dig som et spædbarn, når de opdager du har fået en skramme men tag dig ikke af det, det er et instinktivt behov, de har at holde døden på afstand og til det sidste holde fast ved livet. Deres eget og dit. Tilgiv dem deres forlorne komplimenter og floskelfraser om hvor ung, du ser ud og hvor gammel, du skal blive, forsøg ikke at belære dem om alderdommens hemmelighed, at livet aldrig har været bedre, at du nu endelig er fri.
90, så kan du skimte kirkegården, men døden er du ikke bange for. Du har det kanon, ser skidt, hører dårligt, har rynker og er hvidhåret, skrammer og skavanker, men aldrig været så glad for livet som nu. Penge er til for at blive brugt, livet for at blive levet. Hver dag er en guds gave, du er et skarn, hvis du ikke bruger den, som var den din sidste.
Fra kronik Med Alderen