Dagens

HANS PEDER TULIPS TOMPOUCE

Hans Peder blev som teenager lokket med i den lokale rockerclub i den tro, at han kunne blive som alle de andre, men nej han blev bare totalmobbet og fik de kedeligste opgaver. Rydde op vaske af, slå græs han blev klubbens hvide slave og fandt sig i det.
Den igangværende rockerkrig mellem de to største bander var eskaleret og det blev besluttet, at nu ville de hævne sig med en enkel effektivt handling, de ville dræbe deres præsident.
Da de på fællesmøde skulle finde ud af hvem, der skulle stå for henrettelsen var der kun en der meldte sig frivilligt og det var Hans Peder også kaldet Rotten. Det var hans helt store chance for at få respekt og blive anerkendt.
Rystende nervøs med en stengun i hylster tog han på cykel til adressen hvor præsidenten boede satte cyklen og stillede sig parat lige ud for rockerens bil.
Mens Hans Peder stod og ventede med maskinpistolen klar hørte han en puslen i hækken og sprang tilside. Det var et pindsvin en lille stikkende fyr med lave flade fødder og en våd tryne. Den gjorde holdt lige foran Hans Peders fødder og skævede op til ham. Han stak sin hånd ned og kløede den på næsen og så satte den forbenene op på hånden og lod sig løfte op i armene på Hans Peder så han måtte sætte maskinpistolen fra sig. Da præsidenten kom ud gennem havelågen hilste han på Hans Peder som han genkendte, gik hen til sin bil, satte sig ind og kørte afsted. Hørte godt nogle brag bagfra men tænkte, det nok var et par skraldespande der væltede.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.