Min hovedperson i FORHØR har opført sig skingrende sindssygt og er derfor blevet indlagt på akutafdelingen. Her er hvad psykologen siger til ham ved deres første samtale. (skrevet idag i solen)
Der kommer en anmeldelse klokken 12'35 om en voldelig mandsperson, der nøgen flintrer rundt på gaden og råber, at han er Jesus. Han citerer bibelsteder og skræmmer folk med sin optræden. Enhver der forsøger at tale ham tilrette bliver brutalt overfaldet og slået til blods med slag på kæben fra hans amputerede albue. Der skal fem bevæbnede betjente til for at lægge ham i håndjern og overføre ham her til akutafdelingen. Den mand er dig.
Din voldelige adfærd er ikke til at stoppe, så du bliver lagt i sikringsrum spændt fast og får en dosis afslappende Muskelrelaxantia cisatracurium kan jeg se, så føler du dig noget dopet er det derfor. I tre timer sover du men nu du er vågnet vil jeg høre fra dig hvad der skete?
Jeg ryster på hovedet og siger: Aner det ikke.
Du skulle også have råbt Hvor er min søn? men jeg kan ikke se at du har nogen søn. Vel?
Jeg ryster på hovedet vil gøre alt for at signalere uskyldig og oprigtig.
Du har haft et voldsomt anfald som jeg regner med er slut nu så du kan opholde dig sammen med andre patienter og vil få sengeplads på enkeltværelse. Du vil være medicineret den tid du er her du vil blive udredt og få en diagnose for det er jo første gang sygdommen har været i udbrud.
Hun kigger på sit armbåndsur og giver mig yderligere information om bivirkninger regler og tidspunkter så åbner hun døren og rækker mig hånden. Vi ses. god bedring.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.