Dagens

Ikke som andre

Jeg er øm i krop arme og ben har bind om hovedet er blevet overfaldet det ligner ikke mig. Så rasler det på gangen metallisk. Lugten er spisetid og en hvidkitlet kvinde åbner døren og kører madvognen ind. 
- Hungry? spørger hun hælder gullasch på kartoffelmosen og vand i et glas.
- Hvor er jeg?
- Oh Yes secure sure hun er hurtig og effektiv måske fra Polen.
Ikke siden skituren i Ulvedalene har jeg prøvet at blive slået bevidstløs og kørt i ambulance min far besøgte mig på hospitalet han havde en agurk med til mig jeg som hader agurk men jeg smilede og sagde tak. Måske det er ham der har gjort mig underlig altså fra ham jeg har fået min mærkelighed for det ved jeg godt at jeg ikke er som andre.
Agurk i stedet for blomster og chokolade. Jeg prøver at bevæge lemmerne først et ben så en arm lidt ømme er de så det andet ben. Tæerne går fint så den venstre arm det vil den ikke jeg prøver igen stadig intet. Det er som om den sover så løfter jeg dynen og kan se den er væk. Min venstre arm slutter ved albuen med en stor forbinding og det er ikke noget jeg drømmer. Kusine Mette fik en kunstig arm fordi der gik blodforgiftning i et sår. Protese helt naturlig hudfarvet gummiarm med gummifingre og negle den ligner godt nok men virker ikke. Sådan er der så meget.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.