Wauww sikke en bløder, det styrter til jorden, tungt vand, kolliderer med asfalten, det buldrer, sprøjter og hamrer mod bliktage og parasoller, jeg er på markedet i Riga og hele byen er samlet her idag for at købe alt, hvad der er brug for.
Haller med fisk, med ost, med kød og hundemad og rundt om det hele gader af boder med varerne stillet frem på stativer og borde. Alt kan fås, tøj, køkkentøj, blomster og kunstige, sandaler af plastik, tørrede urter og friske og en gade med spraglede brystholdere, et orgie i kulør og betjening og sommerklædte indbyggere i solskin og så pludselig uden varsel et vandfald fra himlen.
Heldigvis står jeg i en bod og overvejer, om jeg skal købe den skumfødte Venus i blankpudset messing for 18 lets, så falder kjolestativet overfor på maven i den oppiskede pyt. Med armene ud til siden ligger kjolerne, som har de opgivet tilværelsen, åh Gud, hvordan må der ikke se ud i de lange gader af borde og boder, de må være skvulpet bort og varerne båret i bundter til containere med usælgeligt affald, en katastrofe.
Nedløbsrøret på husets gavl slutter to meter oppe og vandet strålesprøjter ned over muren og breder sig som ringe i en sø ved foden.
Det stopper lige så brat, som det er kommet, uvejret. Solen blinker i pytterne, og jeg går opstemt tør med Venus i emballage ud for at besigtige skaderne.
Jeg købte hende og hun står idag i min vinduesudstilling til glæde for forbigående på Amalievej.