lyset rødt

Planmæssig 8’30 brake jeg fattede det ikke det skete bare men jeg forstod det ikke lysende røde bogstaver og et skrig jeg ikke hørte og blodet nej det blødte ikke det dryppede bare fra næsen på hendes hvide skjorte røde stænk jeg elskede hende jo der flød ud i pletter så smukt og rødt og ømt men jeg forstod det ikke det bare dryppede men jeg hørte det ikke rødt og øjnene skræmt som havde hun mistet noget faldt hun. Nej men hun var bange for at falde det var faldet hun frygtede det skræmte hende faldet og så faldt hun.Hun må være faldet for jeg så hende ligge men hvorfor faldt hun det forstår jeg ikke brake parking plan glidende røde lysende noget jeg skal huske forstå og blikket på flugt fra stedet og meningen og mig jeg må have skræmt hende men hun var så øm og smuk og jeg elskede hende håret så vidunderligt det elsker jeg om morgenen når det ugler at begrave næsen i hendes hår og bare dufte så er hun min, duften af nat og sved og søvn og slapheds søvnig grynt hun må ikke vågne endnu, det er kun når hun sover hun er min.Var det derfor jeg slog hende, fordi hun vågnede, blev jeg bange for at miste, var det det der skete? 

Skrevet mens jeg holder i kø til færgen Rønne-Ystad
fra Anna - og andre noveller