Lyst til Blod

I mit daglige skriveri har hovedpersonen i FORHØR efter et ophold på akut psykiatrisk fået arbejde i Landbohøjskolens Have.

Det er altså helt almindeligt at have lyst til blod, det er da derfor at Kristus hænger i kirkerne med søm i armene og torne på panden, så blodet kan løbe, det tænder en menneskelig kontakt, vi bliver koncentrerede åbner for følelserne og får lyst til at engagere os. Vi må ikke overhovedet synes det sjovt. Jesus er blodig alvor.
Det kan jeg godt lide ved mit arbejde at det slet ikke er sjovt men giver mig lyst. Dybt koncentreret arbejder jeg i haven, elsker når de træer og buske jeg har givet navn hilser på mig åbner sig, så der er plads til et knus, græsset er op ad formiddagen fyldt af tæpper og hud så mange bare maver ben som brikker i et spil. Fristende at stå tæt på og bare lytte til deres summende stilfærdige samtale. Det var så frygteligt at en enlig studerende på vej hjem blev overfaldet og kun med nød og næppe slap fri.
Hvis jeg kunne finde ham, der gjorde det, så ville der flyde blod.
Stemningen i haven var anspændt i dagene efter, en sikkerhedsvagt blev hyret med knippel i lommen og pistol i bæltet, han lignede en bortløben hund helt forvirret anede ikke hvad han skulle holde øje med, og de bare piger på græsset følte sig utrygge og flyttede til steder i haven hvor de var mere skjulte. Sådan er det at jo at være menneske jo mere sikkerhed jo større trussel.