|
Den Syvende Himmel Af Morten Bo Som slaver på auktion stod de dér i projektørlyset, billederne, og lod sig iagttage. - Ja, det kan vi vist ikke bruge til noget, lød det mekanisk fra mørket, det var snart længe siden den gråskæggede, cigaretrygende formand for censurkommitéen havde fundet noget interessant i malerierne, der i en stille strøm blev båret ind og ud. - Nææ. Hænder tog igen fat i billederne for at bære dem ud, da en stilfærdig bemærkning fik dem til at standse op. - Vent lige lidt! Den fregnede, rødhårede keramiker på bageste række fik folkene til at standse op og kigge. - Er der ikke noget ved det dér, nr. to fra højre, sagde hun. - Hvad? spurgte formanden forbløffet og drejede hovedet. Den krushårede billedhugger tog piben ud af munden: - Sikke noget lort, sagde han og stoppede gløderne ned med pegefingeren. - Jamen det giver da udtryk for en vis maleglæde, forsøgte pigen sig. - Maleglæde! Det kan sgu da være fuldstændig ligegyldigt, om manden har gået og trallet, mens han har malet eller han har haft det ad helvede til, det eneste, der tæller, det er kvalitet. Formanden vendte sig om igen og kiggede køligt på billederne. De var alle blå. Forestillede himle. Fem forskellige himle, nogle af billederne havde en svag antydning af skyer. - Jeg kan bedst lide det til venstre sagde den århusianske maler, mens han strøg sig over sit glatte, tilbagestrøgede hår. - Nej, ved du hvad, det er da så fuldstændig amatøragtigt! - Jamen vi har da valgt så mange andre amatører! Nu blev den rødhåredes stemme skarpere og hendes ord faldt som hagl i en byge. - Hvornår er udstillingen her blevet forbeholdt professionelle? - Jeg sagde amatøragtig. Man skal altså have en vis form for tæft. - Ja, det skulle jo nødig blive det rene aftenskole. Den hvidhårede bornholmer lagde armene overkors og hovedet på skrå, mens han kiggede på billederne gennem sine stærke, uindfattede briller. - Jeg synes altså det er godt! Nu blev hun stædig, den fregnede keramiker, sendte et skævt blik til til den glathårede sidemand om hjælp. - Nr to fra højre? Den uforstående formand lød, som om den rødhårede var fuldstændig åndssvag. - Og hvad med resten, vi kan da ikke antage en mand på bare et enkelt værk. - Jeg tænkte nu, det var billedet vi skulle antage, sagde pigen skarpt, og blev nærmest afbrudt af den midaldrende kvinde, anerkendt grafiker, der netop havde haft 25 års jubilæum: - Det er jo trods alt en påskønnelse af kunstneren, når vi antager et af hans billeder, det må vi ikke glemme. Der var stille et par sekunder, så lød det igen fra den krushårede:. - Sikke noget lort! Hvide røgskyer steg tilvejrs. - Jeg kan godt lide det helt til venste, gentog den glathårede og fik dermed formanden til demonstrativt at kigge på uret og sige: - Ja, og hvad kan vi så blive enige om? - Ud! Den rødhårede rejste sig og gik frem til billederne: - Ved I hvad, det er sgu noget pjat, det her. Nu har vi hele dagen jublet over samtlige indforståede, intellektuelle snørklerier, og så bare fordi der kommer noget, som ikke lige er jeres smag, som ikke lige er inn, så bliver I bange. Jeg synes sgu, det her har nogle kvaliteter, hun rakte hånden ud mod sit foretrukne billede, - der er en smittende begejstring ved den måde at se på, der er sgu fortælling i det billede! Der lød et suk fra den konfliktsky bornholmer. - Helt ærlig, sagde den glathårede, det ville sgu peppe op på det hele med sådan fem blå himle mellem alt det tunge, deprimerede lort vi har valgt. - Fem? Formanden lød dybt bekymret. Grafikeren tog ordet: - Det er altså ikke vores opgave at være udstillingsarrangør. Hvordan den endelige udstilling bliver, må da ene og alene afhænge af billedenes kvalitet. Hun lød forarget. - Vi skal da vel ikke vælge billeder ud efter, hvor meget de vil pynte op! - Dekoratør, gnæggede billedhuggeren samtyggende. - Hvad er der galt med at prøve at lave en god udstilling? Den glathårede maler vippede med de spidse støvler på sædet foran. - Det er til syvende og sidst for tilskuernes skyld vi er her, vi vælger en udstilling, for at folk kan have noget sjovt at kigge på. - Og interessant, tilføjede den rødhårede for at cementere alvoren. - Vi må altså ikke glemme det blå stempel det er, at have deltaget i sådan en udstilling, sagde grafikeren, tænk på at det kvalificerer en kunstner til at blive medlem af Billedkunstnernes Forbund hvis den pågældende har udstillet fem gange på censurerede udstillinger. - Fire! - Fem! - Altså - Formanden forsøgte at skære igennem: - skal et af disse værker repræsentere denne kunstner på årets udstilling, sagde han patetisk, rejste sig op og slog ud med hånden mod de opstillede himle. - Nej - Ud. - Sikke noget lort - I med jeres kvalitet, sagde den fregnede, rødhårede, hvad er kvalitet overhovedet, er det at male som de anerkendte maler? De rigtige malere? Hvem turde kalde Jorns billeder for kvalitet i starten? Kan I da ikke se, hun slog ud med hånden, hvor begejstringen ligefrem lyset ud af billedet her? Hvordan der både er ro og glæde i den himmel, men det er vel derfor I ikke kan lide det, der er ikke problemer nok! - Jamen det mangler da fuldstændig temperament! - Du mener potens, ikke? Sådan lidt maskulint vildskab? Hvad i alverden skulle det med det? Det er jo netop magelen på denne anstrengte evindelige magtkamp i billedet, der er så befriende. - Nej, de er altså for kedelige, sagde den midaldrende grafiker og rettede på sit opsatte hår, de har ingen nerve. Ihvertfald ikke de to midterste. Skulle det være noget, så skulle det da være det, til højre. Formanden fornemmede, at hans flertal for at afvise billederne var ved at smuldre - Hvis nu han havde demonstreret . . . sagde han, men blev afbrudt af en af folkene, der stod lænet op ad væggen og tålmodigt ventede på at bære billederne ud: - Det er altså en pige. - OK, hvis nu hun havde demonstreret, at hun ville noget, så . . . han gik i stå, mens han kiggede på billederne. Gik et skridt tilbage og kiggede igen. - Skal vi stemme om dét der, sagde han så og pegede på det midterste. "Den Syvende Himmel". Der var fire foruden ham selv, der stemte for, nej, fem, for da den unge fotograf, der havde holdt sig tavs under hele seancen så hvor mange, der stemte for, rakte han også en finger i vejret. - Det blev dét der, sagde formanden til folkene, som bar himlene ud igen. |