|
Læserbrev bragt i KVL MOSAIK Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Juni 2002 Lavt til Loftet Hvad ville du sige til at gå i Det kongelige Teater og se Maskerade gennem et badeforhæng? Nogenlunde den fornemmelse havde jeg i går i Marmorhallen da jeg var til reception på Malene Hauxners bog Med Himlen som Loft. Celebrities, emeritusser og andre kendisser var i stort tal mødt frem til dette arrangement, hvor der ikke var sparet på blomsterudsmykningen: rosa nyudspungen hibiscus flankerede talerstolen. Men den kunstneriske udsmykning, det store spændende relief som dækker Marmorhallens langside var hensynsløst tildækket af rå lægter og grim acryl. Jeg er ikke i tvivl om at tildækningen er foretaget i god mening for at beskytte og bevare kunstværket, men den afslører også en total mangel på kunstnerisk fornemmelse. At lukke relieffet inde i en interimistisk acrylkasse er som at lade Ghita Nørby spille Holberg i cellofan. Det er forståeligt at blomster har en fremtrædende plads på en muldskole, men at demonstrere uvidenhed om kunsten betydning på en så akavet, klodset og dilettantisk måde er pinligt for en offentlig institution. Jeg har ladet mig fortælle at tildækningen er sket fordi en studerende havde tilføjet en oplagt penis med spritpen til værkets øvrige krasserier. Men i stedet for at straffe den skyldige valgte man at straffe kunsten. Så var det slut med at vise sig frem. Hvis værket havde noget at sige måtte det finde sig i at råbe gennem acryl, agere på et stillads. Ikke underligt at det faldt ud af rollen som udsmykning og i stedet spillede skrot til afhentning. Svenn-Ingvar Andersson protesterede fra talerstolen over regeringens manglende respekt for kunstens betydning, mens det rungede fra væggen af halvkvalt desperation. Indespærret afmagt. Himlen var loft, men hallen et helvede. En demonstration af hvor galt det kan gå når viceværten bliver kunstrådgiver og kunstforståelsen går under jorden. Morten Bo |