FORSIDE
MANUSKRIPTER
BREVE

4.7.2002

Auto Skade
Borupvang 4
2750 Ballerup



Kære Lene Voss

Tak for brev af 28. januar vedr. skadenummer MQ 6316 902 039 005 S VOS 12 BG Forsikring

Da jeg omkring klokken 14:00 21. januar kører frem i krydset ad H.C.Ørstedsvej fra min bopæl på Amalievej foretager jeg en hård opbremsning og bliver påkørt bagfra af en sølvfarvet bil.

Jeg kører straks ind til siden, går ud for at se hvad der er sket, men da skaden ikke er noget særligt og den sølvfarvede bil er væk, går jeg ind i BG-Bank på hjørnet for at veksle penge.

Den følgende dag indtales der på min telefonsvarer en besked fra en politibetjent ved Frederiksberg Politi, der beder mig redegøre for trafikuheldet.

Jeg sender straks en skriftlig redegørelse til Frederiksberg Politi som vedlægges i kopi.

Ugen efter får jeg en opringning fra den samme betjent, der oplyser mig om, at det ikke, som jeg tror, var føreren af den sølvfarvede bil, der har kontaktet politiet, men derimod føreren af den forankørende mørke bil, som var årsag til min hårde opbremsning.
Føreren mente, at jeg skulle have påkørt bilen bagfra.

Betjenten oplyser at bilen var en Mercedes og at føreren var en kvinde, der de kommende to måneder ville befinde sig i Frankrig men fandt ikke anledning til at afhøre mig.

Jeg kan oplyse at min bil ikke bærer andre spor på forsiden end den havde allerede før 21. januar: Nummerpladen er let krøllet (gamle parkeringsskader) og der er antydning af ridser i kofangeren fra adskillige års bykørsel.

Jeg er overbevist om at der ved uheldet kun var ét bump og at jeg derfor ikke blev skubbet op i den forankørende mørke Mercedes.


Med venlig hilsen

Morten Bo





MORTEN BO AMALIEVEJ 4C 1875 FREDERIKSBERG C 33 31 78 99
mb@fata.dk