FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
Sandø september 2021 mb

BROVTENDE MONSTER

Du brovtende monster
der rækker ud over mit hovede
som truer du med at falde ned
til de vandslebne rester
fra sidst du gav slip
som et tonstungt tag
beskytter du mig
mod regn og uvejr
skabte ly i den grotte
der blev hulemandens hjemsted
befriet for farer og fremmede
kun fra havet kan man komme ind

Som en gabende tunnel
en gigantisk hvalens mund
tager den imod og spytter ud
hvad den ikke kan fortære
og over dig klippen
med silende vand
fra grønningen på topppen
så stor og beslutsom
klodset og kantet
tilfældighedsestetisk
klippearkitektur

Som stablede containere
kollegieværelser der kæmper
om den bedste udsigt
til de studerende
panorama for alle pengene
og ganske gratis
her spiller penge ingen rolle
eller menneskskabt estetik,
her er ingen kultur
at skamme sig over
kun accept af naturens mod
til at skabe og vælge
blive hængende og give ly
eller brække af og falde ned
uanset hvem der så vil
blive mast