|
HVORFOR FLØJTER JEG? Gråden er kommet og rødrandede øjne flossede fingre og frygt hun vil skilles ikke stille loftsbjælken knager og dørene smækker arrene op det gør ondt Kakkelovnen går ud og maden bliver kold tavsheden skurrer mod tallerkenerne mellem stumper af brændt lever. Hun gik med dynen ind i gæsteværelset ved siden af der er koldt og fugtigt og sengen knager når hun vender sig hvorfor fløjter jeg? Og i nattens blindhed kæmper vi videre hver for sig hun i sin kolde dyne jeg i en drøm på flugt Men da morgenen kommer er vinden vendt og smilet forsøger at presse sig uset ind mellem gravsten af stolthed ovnen holdes varm vi snakker om børnene og dynen bæres tilbage. Endnu et ar under huden. |