|
EN FORNEMMELSE De knaser under træskoene sneglene en ubehagelig fornemmelse prøver at gøre mig vægtløs når det sprøde hus mases under sålen for sent. Tæt som småsten strøet på stien kravler de omkring med deres huse -snoet i hvidt og i brunt- lokket frem af formiddagens regn. Nysgerrigt stirrer de med deres bløde snabler det er umuligt at træde ved siden af. Kims far har skudt en grævling. Bundet op i bagbenene hænger den i pæretræet tung og kold med blod i størknede striber. Den skal fotograferes. - Det var pænt af dig at komme så hurtigt siger Kims far og holder grævlingens hovede frem. Kim og Kims søster skal også med på billedet. De smiler et langt smil mens jeg sigter og stiller skarpt. Trykker af. Luften er tyk af tordenfluer. Jeg kan ikke befri mig for fornemmelsen af at træde på snegle. |