Folk på gaden Torvet var scenen og bænken jeg sad på, tilskuerrækken folk kom og gik som efter et manuskript de sagde ord til ganske bestemte tider på en ganske bestemt måde det hele var velkomponeret og musikalsk jeg havde set stykket før jeg vidste hvad der skulle ske var det mig selv der havde skrevet det manden i venste hjørne der hele tiden så frem for sig og sagde at han ikke kunne huske hvad hun hed de to andre der gav hånd til dem der gik forbi og jeg vendte mig i angst for selv at sidde på scenen. |