FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
GADEKUNST

Snesjap og udbrændte biler
væltede affaldscontainere
blændede butiksvinduer.
Og ned gennem gaden
dine sjaskede fodspor
gennem nattens landskab
alene denne morgen.

Brosten som terningskast
ligger hvor de faldt
tunge tavse tegn på
voldsestetisk samvær.
Råbene klæber til husmuren
knippelslag skjolde der flænges
gassen er drevet bort.

Stadig med blod i tindingen
2.sal til højre hun er lige vågnet
trods brosten og flammende flasker
slap hun væk fra politiet.
Så åbner hun vinduet
og nyder det fantastiske billede.
Ekspressiv gadekunst.

Et aftryk af nattens
angreb og tilbagetog
slagmark på en bund af snesjap.
Sikke et billede!
Sarte nyancer så fine toner
fuldt af detaljer
med en markant præcision

Skåret ud prepareret
fra cykelsti til cykelsti
monteret og udstillet
sikke et værk.
Originalt og personligt
med tekstur så realistisk.
uha det bliver stort.