|
GÅGADEN Livet var en nydelse problemfri i en have uden ukrudt podet med skønhed som hun selv. En regnvejrsdag på indkøb i gågadens tilbud til slentrende stopper hun pludselig op rammes som af et uvarslet lyn og ordet: Eksistens. Blackout eller hjerneblødning hvor længe hun stod der i regnen midt på gaden fanget af uendelig ensomhed vidste hun ikke. Tiden spadserede velkendt forbi men selv var hun som afsløret. Anklaget. Skulle hun erkende og tilstå eller forsvare sig? Eksistens. At ryste ordet af sig gå på cafe og genfinde sin vante ro og balance var umuligt. Hænderne gav slip på pakker og poser for hendes øjne blev vist billeder. Øjeblikke hun aldrig havde set. Reaktionen da hendes mor på hospitalet fik beskeden at hendes 6-årige datter ville overleve. Og mandens da han opdagede at hans utroskab ikke var et problem. Men også børnenes usete blikke af afmagt og ensomhed Fortvivlelse. Billederne skiftede hurtige og hurtigere en mental hjernevask med episoder hun aldrig havde opfattet som det hun nu så. Det var som en åbenbaring. - Er der noget galt? En kvinde også på indkøb rakte hende de poser og pakker der lå spredt på gaden. Hun tog imod og sagde tak. Våd i ansigtet for det regnede. |