|
GLASSKÅR Mellem blomsterbede en sti af snegle med huse så skrøbelige som kys du fortrød det knaser i labyrintens gyder snefnug bliver til glasskår hvor du træder. I kabinen en sang om synet fra oven at jorden er rund og du er alene blandt alle andre dem alle dernede skoløs i trampolin hopper dødsforagt med dommedag. Tvivlende spejder du mod himlen da en Airbus krasher dit hus på hvide skyer i en mørk krog er det nu dig der hopper med engle. |