FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
GRUNDSTOF

Brandtomt forkullet
en bamse flyder
i slukningens silende vand
blandt inderligt sjaskevådt undertøj
og dyne med giraffer.
        Der er nok at se til denne morgen.

Krøllet metal lakken sprunget
glasskår knirkende skarpe
og oplagt duft af benzin
hverdagskatastrofe
på hadets motortrafikvej.
        Der er nok at se til denne morgen.

En kvinden på fortorvet
på vej til banken
med forvredne arme
silende blod på marmortrin
som smidt eller sprunget i døden.
        Der er nok at se til denne morgen.

Med håret i flammer
forlænges dagen
umærkeligt med nogle sekunder
asken varmer som altid
men ingen strandvasker idag.
        Sådan kommer de forpinte tilbage.

En køter giver hals
vrider sig på krogen
mens snigskytten sigter
efter nødvendig udslettelse
også en hamster er buret inde.
        Sådan kommer de forpinte tilbage.

Tårevædet teenage gymnast
forventet nedsmeltning
hvad er forkert ved at være sten?
sige livet farvel og igen blive grundstof
i dødens karussel.
        Sådan kommer de forpinte tilbage.