HEJREN Pejsebrændet bøg i glassene Renault Noir kjolen velour skoene smidt Mozarts pianokoncert no.21 også kaldet Elvira Madigan. På englevinger det er min første date med en flyvende skønhed linedanserinde. En meteor forvitrer kroner springer ud og tusind nyopfundne ord forlader min mund ukendelige som blindheds nat og havets skjulte sange. En mur en grænse et trin er knækket kæben sidder fast tiden trækkes krum og skæv. Dit blik er som en hejres ordene klæbrige. Min hånd da jeg tog dig om halsen undgik du behændigt og da lyset blev tændt var du borte. Forvitret var mit fald fra kronen pejsen endnu varm gløderne røde da jeg drak sjatten i dit glas. |