|
I DYBET Ned gennem tavsheds ekko gennem fortids forstening katastrofers forlis gennem årtusinders glemsel til altets oprindelse hvor selv plastik med tiden forgår. Til uendeligheds ende hvor mørket skabes og svovludslip er næring for de oprindelige. På bunden dernede findes den fortællingen om den første tid. Mikrober og mixotrofer døve og blinde vimser de omkring i skabelsens suppe uvidende om hvad deres efterkommere med tiden vil blive: Golfbane og flyvefisk penicillinproducerende svampe til menneskenes overlevelse. Ja mennesket findes på toppen af det højeste bjerg findes de første med viljestyrke og dødsforagt. Et væsen af blodigt kød med omtanke som en blæksprutte det hidtil mest intelligente væsen. Og evnen til at se og skelne skønhed fik vi men også frygten for kedsomhed. Det bliver menneskenes skæbne at bekrige hinanden hellere slå en fjende ihjeld end dø af kedsomhed. Udryddelsesstrategisk tidsfordriv er en menneskelig beskæftigelse. Sandheden findes i dybet af forståelsens ocean i genernes oprindelse galaksens spiral gåden om sommerfuglens vinger hvorfor blodet er rødt og krigen nødvendig. Stjernekigger og dybhavsdykker uvejr lader sig registrere men skønhed kun fornemmes. |