FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE

EN KNOP PÅ SPRING

En knop på spring
så stor og spændt
så sprængstoffyldt af forår
og forventning. Om en time, måske
eller i morgen
springer den ud
af sit skabelseshylster
krænger fosteremballagen af sig
og folder solfangeren ud
lysegrøn, blind og baksende
i eftermiddagsvinden.

Men jeg kan ikke vente
plukker den og sprætter den op
med en fingernegl
og det er rigtigt:
det er skabt sammenfoldet, bladet
og ikke som en faldskærm
der først bliver syet
og så foldet sammen
eller et flag.
Det er skabt som en lille selvmodsigende klump
af bugtede vindinger
hvordan fanden det så kan gå til.

Og pludselig i et sekund
er det ikke et blad længere
men selve livet
jeg holder i hænderne
det har det lige modsat et ispapir
det begynder krøllet sammen
og skal bagefter folde sig ud.
Gad vide, om man stadig er en knop?

Tanker trætter, smider stumpen og graver videre.