|
EN KNOP PÅ SPRING En knop på spring så stor og spændt så sprængstoffyldt af forår og forventning. Om en time, måske eller i morgen springer den ud af sit skabelseshylster krænger fosteremballagen af sig og folder solfangeren ud lysegrøn, blind og baksende i eftermiddagsvinden. Men jeg kan ikke vente plukker den og sprætter den op med en fingernegl og det er rigtigt: det er skabt sammenfoldet, bladet og ikke som en faldskærm der først bliver syet og så foldet sammen eller et flag. Det er skabt som en lille selvmodsigende klump af bugtede vindinger hvordan fanden det så kan gå til. Og pludselig i et sekund er det ikke et blad længere men selve livet jeg holder i hænderne det har det lige modsat et ispapir det begynder krøllet sammen og skal bagefter folde sig ud. Gad vide, om man stadig er en knop? Tanker trætter, smider stumpen og graver videre. |