|
Sandø september 2021 mb KÆMPENS KLODSER Hva' så? I kæmpeklodser så kantede brune hulter til bulter som smidt af en kæmpe, kastet brutalt i en dynge tonstunge, er det virkelig kun tyngdekraften der trækker? Så fast et greb den har planeten, blev I skubbet eller kravlede I selv? som lig i en kaotisk bunke massegrav for klippestykker sprængt ud af fjeldet for at give plads til en vej? eller tunnel En lodret arret flade med skarpskårne kanter står nu tilbage mens I krøb som det sidste i jeres korte liv hen langs molen for at lægge jer som døende hvalrosser, fjeldskeletter en evighedsynge af uforanderlighed Åh giganter med hver jeres personlighed den ene klemt og kløvet den anden storskrydende med ar efter boret der spaltede klippen øverst i bunken på maven med næsen i sky som bestemmer den det hele bare fordi den blev smidt som den sidste Og der en kollos så flad med alger i cirkelformede pletter af hvidt i koncentriske cirkler af liv der vågner hver gang det har regnet eller morgenduggen giver det liv her trives de på uforanderlighedens gravsted som dryppet af en pensel med hvidt Hvordan kan I holde ud at ligge så tungt og tæt som venter I på et jordskælv et giganternes trampen i jorden, så ligbunken segner og hierakiet løses op som en knude jamen sikke en pyramide I kunne blive hvis I ikke var en mole en nordisk version af Keops i ørkenen, ikke stablet med pisk og præcision men kastet af kæmper fra Asgård i vrede i Gudernes kamp Tænk hvis tyngdekraften bare et par timer blev sat ud af kraft sikke dog en pyramide der kunne bygges, en seværdighed af dimensioner det højeste fjeld af kantede klodser kastet af kæmper Hvor fantastisk ville det være om vi befandt os i rummet hvor alt er vægtløst og molen en asteroidesværm fanget af jordens tyngde hvor hver en sten vil skabe et krater af dimensioner og med en askesky lukke lyset ude i generationer I Guder sikke kræfter I gemmer I slumrende blokke af urplanet størknet lava fra tiden før tiden |