FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
KAMP

Kamp hvad er det?

Slaget vundet fra marken undslipper
faldnes ulidelige smerter.
En olympiade slutter med endnu en slagmark
vinderne hyldes af folket.

Sky af fjendskab beskytter din vrede
mod overmagtens indbildte styrke.
Du længes mod konceptets succes:
at vinde med list og mod.

Blod vil du se blod?
Blive gennemvædet yderst på molen
modigt trodse orkanen
flække fjendekranier.

Rummet lukker sig om dig
belejring og trussel om erobring.
Nu mangler kun udholdenhed
og en indbildt tro på sejr.