|
Kniven på Struben Her slibes med metallisk korrekthed humanisme til had sløvheden skærpes og får stålet til at blinke i dine grønne øjne. Gnister fyger som glødende asteroider strømsvigt aborter og selvmord sårbarhedspsykoser eskorteres til skammens hotel. Væskende brandsår i fortvivlelsens zoo hvor flugt og flygtning spules som spildevand til oceaner af håbløshed. Og der: en forbruger forgiftet af sødme på troløshedens alter lummer er lugten af nedfaldsfrugt i dyngvådt græs. Simrende under låg forklædt som reklame en pandemisk trang til isolation og hånlig beklagelse velsignet være åndelig restriktionsterapi. Snekanoner brager laviner pirres solariekulturen giver de blege kulør isbjerge sveder tundra bliver til mose og frøbanken drukner. Diger brister bilerne sejler ser du de vinker på Facebook fra taget af den sidste bygning blændet af tidens helikopterkollaps? |