|
BLÅT LAND Jeg kan se land på den anden side af sundet. En lysende blå bremme tager imod himlen fjern og ubestemmelig som erindringen i skiftende nyancer. Der er dage, hvor den forsvinder hvor himmel og hav går i ét men den kommer igen gror frem som en sprød skorpe i horisonten. Der må være en by derovre, med en havn for om natten er der lys en perlerække af hvide glimt et grønt og et rødt er der imellem svævende i mørket. Og så pludselig en dag er det klart mere klart end nogensinde og bremmen bliver til marker og lysene til en by med kirke og en havn og mennesker, der vinker tæt på. Det husker jeg og tænker jeg på når erindringen igen bliver diset. |