|
MIN ELSKEDE Elskede du fyldte min sjæl med tillid og tro kærlighed og begær, min krop med elskov. Du skønne puppe med cocon af silketråd morgen på morgen bag stribede gardiner. På marken sprang nyudsatte kvier omkring forårskåde forvirrede af hegnets elektriske stød. Veltalenhed kvalte din stemme verbal belejring trods rejste pallisader i søvnløs dynesnak. Min elskede hellere accepterer jeg tavsheds smerte end jeg igen forsøger at udrede silken. Du var lyset der fik gnisten til at springe og forklædt som den sårbare, tårer til at løbe. En vinterdag som alle andre blev den stive stolthed til hævn og bitterhed, opgør på vej. Tillids ophør nærheds distance laset begær din ryg fik vorter mine læber tørrede ud. Tiden var kommet hvor puppen var klar til at briste. Vores kærlighed var visnet bort. |