|
NAVLESTRENG Øjner det store bag himlens stjerner et forstørret kromosom der fortæller alt det hele om art og køn, næse og negle og alt om fortiden at vi var aber engang og før det fisk og fremtiden den findes som sporer og pollen til endnu en generation. Jeg øjner det. Og bag det store uendeligheden usynlig fjern og dog så nær et mikroskopisk univers. Sædcelle i en spildt klat sperm 24 timer kan den leve så dør den af sult men der er flere på vej uendelig mange flere derude. Derinde. Lys der flygter vender tilbage som mørke sådan er uendeligheden vender op til ned den stopper aldrig utallig er antallet af stjerner på himlen eller galakser i rummet. Øst og vest hænger sammen uendeligheden findes i tid og rum og tættere og tættere kommer den. Til den når mig. Jeg øjner det store når jeg klipper navlestrengen over og gør foster til barn vores førstefødte. Så bruser kærligheden til det nære troen på det store og jeg fyldes af taknemmelighed over at være del af det uendelige. - Uha det er skønt at blive far. |