|
ET ORD Den blide aftensol trænger gennem ruden og sender blomsterne i vasen op på væggen som en mørk silhuet og dit ansigt. En skarpt tegnet skygge der nikker og smiler og snakker og drikker kaffe. Et ord,pludselig kommer et ord og tager magten fra hyggen og varmen og breder sig frysende i stuen skyggen stivner og blæstens susen bliver påfaldende En usynlig mur gror ud af væggen og deler stuen mellem dig og mig. Hvad var det, der skete? Så blegner lyset og skyggerne toner ud. Det bliver mørkt og du går i seng. Kaffen er kold og jeg sidder tilbage med cement i kroppen og det dumme ord. |