|
RAV Lysende lykkelig ligger du rav blandt sten efter storm stranden blændet af hvidhed formiddagslysende gensyn sten og vand smagen af salt. Din latter i bølgen når jeg finder en sten af farve som rav men knitrende mod tænderne. Bedragets labyrint lokker forgæves. Din sukken i stenene når vandet trækker sig og du skaber en bro. Endnu et kys måske det sidste. Hvor kunne du? Ikke i asken eller graven men i det bløde rav. Kamufleret som ordinær gemmer du dig blandt rullesten og flinteskår din verden nu er novemberstille. Kun mine skridt på udkig og genhør. De siger det var en ulykke men jeg tror dem ikke. Altid ønskede du at blive fundet og værdsat derfor leder jeg. |