|
SMERTENS DAG Og der en sok rødstribet glemt i det høje græs mellem afblomstret lupin det er en smertens dag at skulle forlade. Og der en forkullet indianer smeltet skæv i hovedet med klumpfod og forvreden arm han forsøgte nok at flygte da bålet blev tændt. Det er en smertens dag at skulle forlade kornblomst rysteribs tankeløs skønhed og bænkebiddere i fugtige sprækker Vildkatten gemmer sig på loftet nænner ikke at sige farvel. En buket at tage med hjem lader sig kun nødig plukke selv musene vimser uroligt. De tabte skår sten og kapsler fortæller om engens kærlighed regnens velsignelse at himlen er grædefærdig stor og livet alt levende. En stor familie. |