SNEDKEREN I BAGGÅRDEN Som barn drømte jeg om i hemmelighed at lære at spille violin ingen måtte vide det før en dag min far nærmest ved et tilfælde ville opdage hvor fantastisk dygtig jeg var nærmest et vidunderbarn og han ville standse betuttet og målløs af beundring og bare lytte til mine vidunderlige toner mens jeg uanfægtet spillede videre Det blev aldrig til noget med violinen eller min fars beundring men drømmen har jeg stadig om at nogen en dag vil standse op, betuttet målløs af beundring og lade sig forføre af et hidtil ukendt og skjult talent Tilgengæld tipper jeg ikke eller spiller lotto. |