SNEHVIDE En stormfuld nat med Rødhætte ad udtrådte stier hvor genetiske skabninger muterer så eventyrligt. Se min kjole den er rød som blodet på slagmarken imunforsvarligt i kamp med hjemløshedens spøgelse. Ruder knuses lyskryds blinker biler bakker på tværs mens de gamle lukker øjnene dommedagsinficerede. En lærkeredes dunede unger fortæres af en ræv den nat i gule galocher med tidskode og selvudløsning. Bærforladt og bittersur hjemmebrændt mistillid Askepots stedmoder i hver en øjenkrog. Abel Spendabel og amputation får magten til at kæntre skyldiges afhuggede lemmer sværter skærmen hjerterød. En udløsning er på vej i Conan Doyles garage jeg kommer jeg kommer ikke en dråbe skal gå til spilde. Krystalnattens krogede gange Nattergales skjulested her kremeres og begraves i glacerede forseglede urner. Tidens restriktioner mister pusten som dyngvåd ulden sweater krympet som en fluesvamp i ørkensand. |