|
SPEJLET Kigger sig i spejlet og ser hun er knust lytter til forhånelsens latter strubens lydløse foragt træder på glødende afmagt væg-til-væg gulvtæppet bliver blodigt men hun ser ikke længere mærker ikke længere føler ingenting. Hadet lukker ned for sanser og syn og åbner portene for 56.000 hujende fans vagtposter trampes ned stadion fyldes her nytter ingen forklaring forsoning tribunerne blusser af lyst til et blodbad hævnen bliver sød som duften af armsved kvalmende smuk så grænseløs rigtig latteren gengældt af retfærdigheds knivstik igen og igen i hjertet i øjet hun smiler. Kigger sig i spejlet og ser hun er hel. |