TORDENVEJR Det trækker op. Efter dage i sol og varme melder tordenen sig hen under aften. Det buldrer i det fjerne luften står stille med et afventende gulligt skær fra de skæve stråler under skylaget. Han har advaret os, Teddy da han kom med rejer ved spisetid. - Det bliver torden i nat, sagde han men endnu var der intet at se. Børnene spørger bekymret om der går ild i huset hvis lynet slår ned. Og vi beroliger dem med at uvejret er langt borte. Så ud på natten når det frem. Lynglimt lyser soveværelset op og jeg tæller til bulderet brager som i vanvittig fart på de bare fælge over himlens brosten. Tættere og tættere kommer det lyn og torden skiftevis, hastigere, kraftigere indtil de fanger hinanden lige over skorstenen Loftet gynger og ruderne klirrer. I et ryk kommer regnen og blæsten. Det fosser ned i tove og grenene knager gardinet i det åbentstående vindue blafrer hvidt ind i mørket og lampeskærmen klinger mod væggen. Hun rører på sig under dynen. Så står hun op, søvndrukken og lukker vinduet. Hun opdager ikke, at jeg ligger vågen. Ligger vågen og nyder i det stille den pirrende angst for naturens kræfter mens jeg venter på lyden af små trippende tær. |