|
Sommer i Svaneke 23.juli 2016 URFJELD Oh urfjeld du grovslebne klippe, der i vandkanten skyder ryg og lader solen varme din arrede krop og bølgerne køle dine føder, så mange strande blev skabt af det slibesand der blev tilovers, da gletchere af is og sten masserede dine skarpe kanter og skrabede i dine bløde lag og lod bølgerne skabe rullesten af afrevne knaster Oh urfjeld så mægtig og evig stiger du af havet for at øjne horisonten og blive set. Engang var du flydende sten der løb over da trykket blev for stort som lysende floder i et langsomt størknende landskab, urtidens kæmper skabte dig tiderne gav dig form og mennesket opdagede dig og gav dig karakter. Du tandløse olding der finder sig i alt du lader bølgerne sprøjte og algerne gro i fugtige sprækker, orangegule stænk af hav og indtørrede sorte pletter der venter på at storme en dag vil vække dem til live og under vandet det blødeste tæppe af dunblødt græs og fastgroet blæretang en urskov af vandplanter og myriader af muslinger på klippen og skaldyr på bunden hvor havet er lydløst og lyset grumset, en verden i evig bevægelse. men på din skaldede, krumme ryg kan intet gro i sprækker måske, hvor du er flækket er der dybt dernede en pyt et univers af myldrende liv mellem grønslimede vandplanter |