VANDET Jeg slår smut på stranden. Finder en velformet sten, glat flad, oval den ligger godt i hånden. Kaster og tæller til tretten små spjæt i vandet før den forsvinder derude Jeg var fisk engang mærker det i længslen efter at blive omsluttet som stenen og drive afsted mellem grønne planter, vægtløs. Men jeg fik ben og jeg fik lunger og min fiskehale skrumpede ind min fosterfiskehale. Men når jeg går langs stranden og hører stenene risle i vandkanten så trækker det i mig det store vand. |