FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE

VI VENTER PÅ FÆRGEN

Tilgroede sveller og rustrøde skinner
gemmer sig i græsset
det lysgrønne græs med forårsfregner gule
det er mælkebøtten, der blomstrer

Og rislende stilhed spiller bold
under himlen
med drengenes råb fra molen
og tunge slag af metal, metal

En jolly, en jolly med dråber så store som tårer
i læskende kulører
smiler forbi mig,
forbi-smil

Og lydløst på linen
mellem blåt og blåt
glider en æske
en firkantet jupiter, et rumskib
med striber og skum
og skorsten
for det er færgen, der kommer

Og skarven basker
duuu...uut!!!
- som et spædbarn, tabt på trappen -
over havet
det er Peter, der sejler.
Han kan ikke kende mig
for jeg har fået nye solbriller