|
VI VENTER PÅ FÆRGEN Tilgroede sveller og rustrøde skinner gemmer sig i græsset det lysgrønne græs med forårsfregner gule det er mælkebøtten, der blomstrer Og rislende stilhed spiller bold under himlen med drengenes råb fra molen og tunge slag af metal, metal En jolly, en jolly med dråber så store som tårer i læskende kulører smiler forbi mig, forbi-smil Og lydløst på linen mellem blåt og blåt glider en æske en firkantet jupiter, et rumskib med striber og skum og skorsten for det er færgen, der kommer Og skarven basker duuu...uut!!! - som et spædbarn, tabt på trappen - over havet det er Peter, der sejler. Han kan ikke kende mig for jeg har fået nye solbriller |