HELE VERDENEN Jeg har hele verdenen foran mit vindue halvdelen jord og halvdelen himmel horisonten som en streg af lyseblåt land på den anden side sundet bag markerne bag vejen på den anden side hækken. Staudebedets blomster har lukket sig for aftenen vinden løjer af og skyerne glider fra hinanden lyserøde i kanten som dyner med kulørte flæser. Skæv og rød glider solen ned bag det blå land mens en kat med et bump bliver kørt over på vejen. Søren har også hørt det er hurtigt derude med jagtgeværet slæber den døende kat ind på marken mens det bløder fra dens mund. Den spjætter med bagbenene, da haglene rammer den så ligger den helt stille. Han henter en spade og begraver den dér på marken. Jeg har hele verdenen foran mit vindue. |