Thy 12. august 2015 Bare et Billede Der kommer det ridende, postkortet tre ponyer på stranden i trav med børn i sadlen i solen Nu vender det om rider tilbage i en dis af sløret glemsel. Nej ikke postkortet kun børnene forsvinder Der ligger den og spræller, brochuren med nymalet himmel og sennepsgule marker af tid Nu bevæger den sig rejser sig, pakker sammen Nej ikke forsiden kun tiden begynder at gå Der hænger den familien på væggen så tavs, velklædt og korrekt beviset på at den en dag blev fotograferet Nu vågner de, begynder at snakke, tale, le og skændes. Nej ikke dem i glas og ramme kun menneskene vågner Nu skyder de igen på skærmen, fjenderne hinanden, bang - bang så spændende det bliver, hvornår vi vinder krigen Så stopper den det slutter, for vi trækker os fra bom og bang og død Nej krigen slutter ikke kun vores er forbi Der kommer han imod mig, døden som jeg kender, med leen over skulderen, en sort og hovedløs silhuet Så stopper han, venter på mig. Og jeg beder til min gud og skaber at også han er bare et billede |