|
Allinge 30. juli 2017 De våde bukser Som en klat våde badebukser smidt, nej ikke smidt trådt ud af mens han fumlede med håndklædet om hængehovedet og de nedtrykte, rynkede kartofler. Nu lå de der bare, forvredne og glemt mellem klipperne mens saltvandet sivede ned i den nærmeste sprække sådan følte hun sig idag som så ofte for tiden. Udenpå var de sorte indeni hvide men som de lå der som en livløs klump var det hvide og det sorte viklet sammen, det var ikke til at se, hvad der var indmad og hvad præsentabelt slattent som ubrugeligt kasseret affald, sådan havde hun det idag som så ofte for tiden Han havde ikke bare vendt hende ryggen han havde krænget hende af mens han pudsede kronjuvelerne og forførte en uåbnet, velskabt der følte sig betaget af hans generøse visdom og lækre bil. Klynkende havde han fortalt hvordan han måtte følge sit hjerte flytte og forlade ikke bilen og banken men hende selvfølgelig kunne de ses som venner og hun kunne sagtens blive boende i hans hus som altid intet var forandret kun kontoret ville han flytte men pejsen og sofaen og malerierne, alle møbler og nips skulle stå som det plejede Og køkkenhaven som hun jo elskede alt skulle være som det plejede hun ville slet ikke mærke nogen forandring og hun havde nikket som altid. Hun kunne ringe til veninden og beklage sig eller tage et glas portvin eller støvsuge eller stryge men tanken om de glemte badebukser fik hende til at reagere som aldrig før. Satte sig foran spejlet smurte læberødt på munden tog sin udringede på og med dankortet i lommen gik hun ud i byen alene som aldrig før. Ud for at finde lykken og sit nye jeg. |