FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE

Den utaknemmelige


Jeg lever i et smørhul
velstanden gror mig op ad lårene
og jeg er bange
for at blive kvalt
for at miste
bange for ham der skænker op så jeg drikker.

Mine evner er skummet af fløden
talentet står mig ud af ørerne
og jeg er bange
for at vide bedre
for at miste
bange for ham der sår frø i mig som vokser

Jeg er en heldig svedske
tilfældet ligger for mine fødder
og jeg er bange
for at blive forfulgt
for at miste
bange for ham der strør så jeg samler op

Jeg lever i et reservat
friheden er mit sprog og mit væsen
og jeg er bange
for at snuble
for at miste
bange for ham der gav mig lov at vælge

Jeg er lykkens laksko
det luner mig i maven
og jeg er bange
for at brænde op
for at miste
bange for ham der fordeler lykkens sjold

Jeg er en glad kartoffel
tilfredsheden sprudler ud af mig
og jeg er bange
for at blive blindet
for at miste
bange for ham, der rækker mig glædens maske

Jeg er jeg og jeg er mig
jeg er ligeglad med mig
og mig er bange
for at være jeg
for at miste
bange for at jeg skal glemme mig.