|
Det må ikke ske For hans øjne lukker mig op tålmodigt fjerner han det væld af hverdag jeg troede var mig og jeg er i kærligheden og hvert sekund er ham hans øjne og hans stemme men det må ikke ske og den spinkle tid vi var hinanden lever jeg igen, igen og vi gør de samme ting på samme tid men det må ikke ske og smilet er grådens maske og jeg er vanen når han er væk men det må ikke ske og alt er én ting ad gangen detailler uden plads i ingen helhed og jeg plukker blomsten i intet bed og jeg må se ham igen og leve i hans øjne for der er kærligheden kun døden er tilbage men det må ikke ske for de venter på mig udenfor med håb og løfter og elskov og det må ikke ske for jeg elsker dem tag skønheden fra mig for jeg vil en tilværelse men de hører mig ikke for jeg er tavs bedøvet af dejlighed og angst. |