|
GUD, HVOR HAN KNÆVRER gud fri mig vel hvor han knævrer / kæften står ikke stille på ham / om valby og vennerne og varmen og vandet og / ordene krænges ud som af en rusten cyklepumpe / der bare bliver ved og ved og aldrig suger luften ind / ikke engang når kranen giver et gnæg som svar / holder pumpen op at pumpe / det lyder som et forurettet sagsanlæg / åh gud hvor han dog snakker stort fuldskæg skaldet isse tatoveringerne breder sig / over brystet ud over armene hen over ryggen / blå røde udflydende tegninger / der nok havde skarpe streger engang / men som siden har groet sig slappe og slatne / og glemt hvorfor de er der / en udvisket ungdom som pletter på en dug / et forstenet skrydende kadaver / gud hvor han dog snakker han rører sig ikke står bare der / på stolpede hvide stikkelsbærben / i slidte strandede shorts / en flot fyr har han nok været / men nu har han det hele i munden / selv navlen har givet op / rødbrændt fregnet nakke / og gloende rødsprængte kinder / issen er skoldet som har han stået der i dagevis / i solen og kæftet op / en skrattende strøm af svar på spørgsmål han stiller sig selv / gud fri mig vel hvor han knævrer |