FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
Thy 12. august 2015

Hyldest til Thy

Åh Thy, du dejlige
kvinde med køer og kalve
og møller på marken
med blomster i kummer
og bump på vejen gennem
byer der flager. I Thy
der sænker man farten
for tid er der nok af
tag ikke fejl, man er ikke doven
man tager sig tid, ingen er
tålmodige som fiskerne i Thy
de tager det med et smil
turister og kvoter og klager
over stanken af nyfanget
tobis og prisling og sperling
kunne de handle med tid
ville Thy blive Nordens
mekka, men sjælen er ikke til salg.

Med tid og tålmod tæmmede du
klitten og skabte det skønneste
landskab af udødelige bakker
med hjelm og hyben og lyng
i pletter, her findes evigheden
et fløjlstæppe af bleg-orange
vissengrønt. Her yngler klyde
og hjerle og vibe, her findes
stier gennem slugter langs søer
over moser på ryggen af hævet
hav, og strandsand på flugt
over marker. Den gemmer sig
historien, dernede under sandet
om stenalderjagt og bronzealder
der ligger bøndernes drømme
og søfolks forlis.

Åh Thy, du har det hele, tiden
historien, så skidt med at
det kommunale bad i Hurup
i brochuren bliver til et
wellness-paradis, kommune og kurbad
det rimer ikke. Men i Vestervig
der blomstrer borgernes
initiativ, man opkøber huse
i hovedgadens forladte konkursbo
og river dem ned, nej ikke flere
socialklienter i forfaldne rønner
banken betales og tomten gøres
til en park med buske og bænke
og en håndskrevet velkomst:
Her skal du drikke kaffen!

Thybo, du kan, når andre svigter
når banken slukker, kirken lukker
og skolen flytter, så er det jer
borgerne, der samler ind til
købmandens hullede tag.
Stolte er I hver for sig, sammen
er I stærke, når varerne slipper op
så bugner genbrugsbutikken
når de unge flytter, så venter
de gamle med at blive gamle.
I lever på kanten, i Vestervig mellem
Agger og Hurup. I overlever.

Solen, se solen, skønnere
findes den ikke, end når den
bryder frem fra gyldne skyer
for at synke i havet i vest.
Åh Thy, dit hav er så dejligt
uberegneligt, utæmmeligt
blid som en sommerdag og fyrrig
som en tango, du danser
derude med bølger i takt.
Oh hav, du er naturen, som vi elsker
og bedst er du i Thy.
Kystens klinter gnaver du, men
lægger tilbage hvad du tog
lidt længere nede ad stranden.
Du lærer os at retfærdighed
ikke er hvad, vi troede, men en
evighedens put-and-take.
Du tager og giver uden
hensyn eller tak, i din verden
gives ingen medaljer.

Tak, Thy for du lærte os
at naturens love ikke er
civilisationens, det glemte vi
i byen, men I på kanten
glemte det ikke. Lad os bytte en dag
en uge, et år og storbyen vil
blomstre af tid og respekt og
udkants-Danmark gro til i mangel
på nærhed og sammenhold.
Her hilser man, her findes du,
i storbyen findes ingen mellem
arbejde og hjem. Mellem familie
og job er du ingen. Ser ingen
ses ikke, falder i staver
i bilen, i toget, men i Thy
der findes du som menneske
I Thy er du nogen, lad os bytte
giv mig lov at findes.

Thy, du Nordenfjords skønhed
så betagende ærbar, du ligger
og venter på at blive forført
med dit slumrende begær.
Åh Thy, så hemmelighedsfuld
med dine lukkede enge og
glemte fortællinger gid din
karakter kunne smitte vores
prangende slogans og åbentlyse
løgne i byen på øen i øst.

Åh thybo giv ikke slip
på dine børn for tidligt
lad dem ikke blive fortæret af
storbyens stress og fordummelse
men giv dem tro og styrke og
mod på at ændre verden
med budskabet, at livet er ikke
til salg for en slik, og at mennesket
har en betydning, at der er
en mening med livet. thybo
den findes i dig.

Du vidunderlige solnedgang
spiller i gult og orange
toner så smukke, så rigtigt
du lokker til at blive foreviget
i albummet over skønne
øjeblikke. Sådan er det
at være natur i naturen.
Vi elsker dig, når du synker
i havet i Thy, det sænker
tempoet og dæmper
ambitionerne, og vi indser at
ufravigelig gentagelse er
vigtigere end hektist fornyelse.
Stress er fjernt fra Thy.

ÅH Thy, din skønne udkant
af overbefolket korrekthed
af det frelste og forsonlige.
Du er den usagte længsel
det er her, jeg skal finde
mig selv i en hidtil ukendt
frihed af lyst og begær.
Var det den dogmatiske
indremissionske pinsel, der skabte
din nøjsomme sjæl, eller frygten
for sandflugtens hærgen for
stormen, der splintrede skibe
og familier? Dit væsen er
blevet en del af den danske
kultur. Din sjæl er også vores.

Bag normernes ensrettede
dynasti, bag flosklernes
gødede marker, der findes du
Thy, som en oase af frihed.
Ikke frihed til at vælge, men frihed
til at acceptere, respektere og stå imod.
Det er Thyboens sjæl at stå imod
vind og vejr, storm og sol
turister og myndighed
fraflytning og savn, dig kan vi ikke
undvære, du dannebros vogter
du forstod at slå rod.
Det vil vi lære, vi blinde
rodløse, flakkende med vores
mødetid og mængderabat
vores indbildte mangfoldighed
vi behøver dig, thybo din sjæl i
vores floskel-inficerede storby.

Åh Thy, din krumryggede fange
af sand og sjæl, hjemsted for
sæl og hjort og en ensom ulv
vandret op gennem Jylland
svømmet over Limfjorden for at slå
sig ned i Nationalparken.
Sjældne fugle kommer tilbage
og truede arter, hvor stort ville det ikke
være om uroksen kom tilbage
den danske bison som vi jog på flugt.
Når velfærden smuldrer og
eksistenserne trues så er I
driftige og idérige, sådan fik I
muslingen tilbage til Limfjordens
uddøde banker, nu bliver den nusset
og plejet og passet og plukket.
Åh Thy, din energi er ung og grøn
solceller drysset på tagene, vingesus i
klitplantagen, en bølgepram i
havnen dog kun et første
forsøg på at fiske og fange
kæmpekræfterne i det evige hav.
Var alle som du var luften
så ren og grøn, at ingen
isbjørn blev hjemløs, ingen
byer blev væltet, du viser vej
mod nye tider og vi lytter og prøver
at følge med.

Åh Thy, du dejligste kvinde, elsket.
Dig elsker jeg.