|
Thy 12. august 2015 Hyldest til Thy Åh Thy, du dejlige kvinde med køer og kalve og møller på marken med blomster i kummer og bump på vejen gennem byer der flager. I Thy der sænker man farten for tid er der nok af tag ikke fejl, man er ikke doven man tager sig tid, ingen er tålmodige som fiskerne i Thy de tager det med et smil turister og kvoter og klager over stanken af nyfanget tobis og prisling og sperling kunne de handle med tid ville Thy blive Nordens mekka, men sjælen er ikke til salg. Med tid og tålmod tæmmede du klitten og skabte det skønneste landskab af udødelige bakker med hjelm og hyben og lyng i pletter, her findes evigheden et fløjlstæppe af bleg-orange vissengrønt. Her yngler klyde og hjerle og vibe, her findes stier gennem slugter langs søer over moser på ryggen af hævet hav, og strandsand på flugt over marker. Den gemmer sig historien, dernede under sandet om stenalderjagt og bronzealder der ligger bøndernes drømme og søfolks forlis. Åh Thy, du har det hele, tiden historien, så skidt med at det kommunale bad i Hurup i brochuren bliver til et wellness-paradis, kommune og kurbad det rimer ikke. Men i Vestervig der blomstrer borgernes initiativ, man opkøber huse i hovedgadens forladte konkursbo og river dem ned, nej ikke flere socialklienter i forfaldne rønner banken betales og tomten gøres til en park med buske og bænke og en håndskrevet velkomst: Her skal du drikke kaffen! Thybo, du kan, når andre svigter når banken slukker, kirken lukker og skolen flytter, så er det jer borgerne, der samler ind til købmandens hullede tag. Stolte er I hver for sig, sammen er I stærke, når varerne slipper op så bugner genbrugsbutikken når de unge flytter, så venter de gamle med at blive gamle. I lever på kanten, i Vestervig mellem Agger og Hurup. I overlever. Solen, se solen, skønnere findes den ikke, end når den bryder frem fra gyldne skyer for at synke i havet i vest. Åh Thy, dit hav er så dejligt uberegneligt, utæmmeligt blid som en sommerdag og fyrrig som en tango, du danser derude med bølger i takt. Oh hav, du er naturen, som vi elsker og bedst er du i Thy. Kystens klinter gnaver du, men lægger tilbage hvad du tog lidt længere nede ad stranden. Du lærer os at retfærdighed ikke er hvad, vi troede, men en evighedens put-and-take. Du tager og giver uden hensyn eller tak, i din verden gives ingen medaljer. Tak, Thy for du lærte os at naturens love ikke er civilisationens, det glemte vi i byen, men I på kanten glemte det ikke. Lad os bytte en dag en uge, et år og storbyen vil blomstre af tid og respekt og udkants-Danmark gro til i mangel på nærhed og sammenhold. Her hilser man, her findes du, i storbyen findes ingen mellem arbejde og hjem. Mellem familie og job er du ingen. Ser ingen ses ikke, falder i staver i bilen, i toget, men i Thy der findes du som menneske I Thy er du nogen, lad os bytte giv mig lov at findes. Thy, du Nordenfjords skønhed så betagende ærbar, du ligger og venter på at blive forført med dit slumrende begær. Åh Thy, så hemmelighedsfuld med dine lukkede enge og glemte fortællinger gid din karakter kunne smitte vores prangende slogans og åbentlyse løgne i byen på øen i øst. Åh thybo giv ikke slip på dine børn for tidligt lad dem ikke blive fortæret af storbyens stress og fordummelse men giv dem tro og styrke og mod på at ændre verden med budskabet, at livet er ikke til salg for en slik, og at mennesket har en betydning, at der er en mening med livet. thybo den findes i dig. Du vidunderlige solnedgang spiller i gult og orange toner så smukke, så rigtigt du lokker til at blive foreviget i albummet over skønne øjeblikke. Sådan er det at være natur i naturen. Vi elsker dig, når du synker i havet i Thy, det sænker tempoet og dæmper ambitionerne, og vi indser at ufravigelig gentagelse er vigtigere end hektist fornyelse. Stress er fjernt fra Thy. ÅH Thy, din skønne udkant af overbefolket korrekthed af det frelste og forsonlige. Du er den usagte længsel det er her, jeg skal finde mig selv i en hidtil ukendt frihed af lyst og begær. Var det den dogmatiske indremissionske pinsel, der skabte din nøjsomme sjæl, eller frygten for sandflugtens hærgen for stormen, der splintrede skibe og familier? Dit væsen er blevet en del af den danske kultur. Din sjæl er også vores. Bag normernes ensrettede dynasti, bag flosklernes gødede marker, der findes du Thy, som en oase af frihed. Ikke frihed til at vælge, men frihed til at acceptere, respektere og stå imod. Det er Thyboens sjæl at stå imod vind og vejr, storm og sol turister og myndighed fraflytning og savn, dig kan vi ikke undvære, du dannebros vogter du forstod at slå rod. Det vil vi lære, vi blinde rodløse, flakkende med vores mødetid og mængderabat vores indbildte mangfoldighed vi behøver dig, thybo din sjæl i vores floskel-inficerede storby. Åh Thy, din krumryggede fange af sand og sjæl, hjemsted for sæl og hjort og en ensom ulv vandret op gennem Jylland svømmet over Limfjorden for at slå sig ned i Nationalparken. Sjældne fugle kommer tilbage og truede arter, hvor stort ville det ikke være om uroksen kom tilbage den danske bison som vi jog på flugt. Når velfærden smuldrer og eksistenserne trues så er I driftige og idérige, sådan fik I muslingen tilbage til Limfjordens uddøde banker, nu bliver den nusset og plejet og passet og plukket. Åh Thy, din energi er ung og grøn solceller drysset på tagene, vingesus i klitplantagen, en bølgepram i havnen dog kun et første forsøg på at fiske og fange kæmpekræfterne i det evige hav. Var alle som du var luften så ren og grøn, at ingen isbjørn blev hjemløs, ingen byer blev væltet, du viser vej mod nye tider og vi lytter og prøver at følge med. Åh Thy, du dejligste kvinde, elsket. Dig elsker jeg. |